Juletræer

Vælg og fæld selv
Plantagen


I Kalbjerggård Plantage er der ikke 
tågesprøjtet for skadedyr de sidste 13 år af
hensyn til miljøet. Der gødes så
absolut skånsomt som muligt, men helt
undgås kan det ikke, for så ville alle
juletræerne have en gullig farve
i stedet for grøn.

I området er der rigtig mange rådyr. De
har desværre ødelagt en stor del af
juletræerne i nogle afdelinger af
plantagen, så vi har indhegnet områder omkring gården, hvor træerne ikke lider skade.

I plantagen er juletræet 10 - 12 år om at nå
en højde på de eftertragtede 1,75 m - 2 m.

Juletræer er et naturprodukt og ser derfor
meget forskellige ud, men heldigviser er
det også meget forskelligt, hvordan
familierne synes et juletræ skal se ud. 


Rigtig god fornøjelse med at finde jeres
juletræ. Vi håber, I vil nyde at gå rundt
i plantagen, og man er også velkommen
til at gå en tur på resten af ejendommen, hvor man bl.a. kan møde rådyr, fasaner og harer.